VHF radioen er, næst efter redningsvesten og brandslukker, det vigtigste nødudstyr ombord.
Ulykker og uheld ombord sker, som mange andre steder, når man mindst venter det. Pludselig er der en utæthed, eller et besætningsmedlem som kommer til skade, falder om eller falder over bord. Hvert år opstår der brande ombord på lystbåde og så er det for alvor kritisk. I de værste tilfælde går der få minutter fra branden opstår til båden synker.
En mobiltelefonen kræver en mast i nærheden, for at fungere. Derfor vil der oftest ikke være dækning til søs. Derudover kan en mobiltelefon ikke kontakte et beredskab til søs eller få fat i en anden lystbåd.
På en moderne VHF radio er der en rød distress- eller nødknap. Trykker man på den, bliver der automatisk kaldt hjælp til skibe og kyststationer i nærheden. Det er en sikkerhed for dig og alle ombord.
På dette kursus lærer du:
- Hvordan en VHF radio installeres og vedligeholdes
- Hvordan VHF-radiosystemet fungerer og forbindes
- Hvad du selv kan teste og kontrollere, så du er sikker på, at radioen fungerer optimalt
- Om antenner og antennekabler, herunder især på fordelene og ulemperne ved de forskellige typer
VHF radioen kræver en stabil strømforsyning og det er lige så vigtigt som det rigtige antennekabel. På kurset lærer du hvordan du sikrer den rigtige strømforsyning til VHF radioen samt optimal placering af batterierne.
VHF kurset har fokus på sikkerhed og god installation.
Hvad er der ved at have redningsveste til alle hvis ingen ved, at I har været nødt til at springe overbord og nu ligger i vandet.