Online Kursus: Batterier

Få styr på de forskellige batterityper samt fordele og ulemper ved de forskellige muligheder

Dette kursus går i dybden med bådens batterier og elsystemet omkring dem. Bliv blandt andet klogere på:
$
Batterityper, forbrug og start
$
Batteristørrelse, placering og ladespænding
$
Batterimonitorer
$
Strøm til bovpropel, ankerspil og winch
$
Opladning og lader

kr.415,00

  • Online videokursus
  • 80 minutters videolektion
  • Teori, eksempler og in-action videoer
  • Kan ses på computer, tablet og mobil
  • 3 års ubegrænset adgang til videoerne
  • 9 siders e-bog og slides til download
  • Adgang så snart kurset er betalt
  • Teknisk support over email
  • Personligt diplom

Hvilket batteri skal jeg vælge? 

Det er et spørgsmål, som mange bådejere med rette stiller. Der er mange batterityper på markedet i dag. Herunder almindelige syrebatterier, åbne og lukkede, GEL og AGM batterier, samt de relativt nye Li-on batterier.

Batterierne skal løse mange forskellige opgaver, fx thruster, motorstart, levere strøm til navigationsudstyr, lys og radio til en hel sejlads. Ikke alle batterityper egner sig lige godt til alle opgaver. Vælger man det forkerte batteri kan man risikere, at motoren ikke vil starte eller at der ikke er strøm nok til kortplotteren.

I dette kursus lærer du om fordele og ulemper ved de forskellige batterityper og hvor de enkelte typer med fordel kan anvendes.

F.eks. egner et GEL batteri sig godt som forbrugsbatteri. Du lærer om forskellen på typerne og hvilke overvejelser du skal gøre dig før du vælger.

Mange er i tvivl om, hvor mange amperetimer (Ah) man kan trække ud af fx et 100 Ah batteri. Der er også mange som er i tvivl om, hvornår et batteri skal lades og hvor længe det tager at oplade. Alt det får du meget mere at vide om i dette kursus.

Kurset lægger vægt på praktisk anvendelse med konkrete eksempler, billeder og videoklip. Historier fra det virkelige liv understøtter teorien. 

I Danmark har vi en forholdsvis lang periode med koldt og, i sejler henseende, træls vejr. I kurset kommer vi også ind på hvordan du passer bedst mulig på dine batterier ombord, når båden står urørt i lang tid på en kold og blæsende havn. Du får også generelle retningslinjer til hvordan dit batteris levetid forlænges.

Lader

Et andet spørgsmål hos mange bådejere er, om laderen passer til batteribankens størrelse. Det hører selvfølgelig med i kurset om batterier. Et er at bruge strømmen på en optimal måde, men noget andet er at få genopladet så hurtigt og effektivt som muligt. 

Efter kurset ved du hvorfor, at det kan betale sig, at investere i en lader med Bulk, Absorption og Float modes, i stedet for købe den billigste lader på nettet.

Batterier er tæt forbundet med ankerspil og bov thrustere eller bovpropeller. Disse er to af de største elforbrugere ombord. Her handler det om CCA (Cold Cranking Ampere) eller populært sagt hvor meget effekt batteriet kan levere, så bovpropellen giver det specificerede vandtryk. Derudover hvordan styringen egentlig fungerer. 

Dette kursus bygger ovenpå kurset om Elsikkerhed Ombord, som man med fordel kan se først. Niveauet er lagt, så de fleste bådejere kan være med.

Vil du lære hvordan du undgår batteriproblemer under sejlads, så er det helt klart et kursus for dig.

Din underviser

Lars Doktor Kristensen

 Jeg er født i Aalborg og opvokset Nordenfjords. Karrieren startede som elektronikmekaniker i flyvevåbenet 1974. I første omgang med Radio og navigations systemer, senere med Radar. I starten af 1980’erne blev jeg lidt tilfældigt ”rodet” ind i et problem med Navigations udstyr fra Shipmate. Det førte til, at jeg fik et jobtilbud og få dage efter var jeg ude af flyvevåbenet for at starte et job i Shipmate’s VHF-kommunikationsafdeling. Efter et par år var jeg 1½ år på skolebænken på Århus Tekniske skole til videreuddannelse som elektroniktekniker. En måned før jeg var færdig landede jeg drømmejobbet i mikrobølgeudviklingsafdelingen på Elektronikcentralen i Hørsholm. 

Med nogle skift undervejs og blandt andet en stilling hos LEICA (AP Navigator) besluttede jeg i 2003 at starte som selvstændig indenfor bådelektronik. Siden da er det blevet til mange hundrede både serviceret, lige fra små lystbåde til store krydstogtskibe. 

 Jeg har igennem en del år holdt foredrag i sejlklubber om el og elektronik. Formålet med disse online foredrag er simpelthen, at flere bådejere får mere viden og ved hvor de skal passe på, når de ændre i elsystemet. En fejl kan have store konsekvenser og være til fare for dem selv og familien og det er der rigtig mange der ikke er klar over.