Online Kursus: Netværk

Få styr på opsætning, installation og kommunikation af netværk

Dette kursus går i dybden med de forsekllige typer af netværk. Bliv blandt andet klogere på:

$

Lav- og højhastighedsnetværk samt motordata

$

Ledningsfarver, termineringer og dropkabler

$

Forbindelse til blandt andet GPS og VHS

$

Kommunikationssætninger

$

Fejlfinding på netværket

kr.415,00

  • Online videokursus
  • 100 minutters videolektion
  • Teori, eksempler og in-action videoer
  • Kan ses på computer, tablet og mobil
  • 3 års ubegrænset adgang til videoerne
  • 15 siders e-bøger og slides til download
  • Adgang så snart kurset er betalt
  • Teknisk support over email
  • Personligt diplom

Hvordan sætter jeg et netværk op? 

Der bliver mere og mere udstyr ombord, som skal “snakke” sammen, og selv på mindre både kan der være flere netværk. Derfor bliver det også mere og mere vigtigt, at du som bådejer har kendskab til netværket og har overblik over hvordan de er koblet sammen. I det mindste bør du vide, hvordan de sættes op, da der kan opstå problemer som kræver ny konfiguration, også når du er til søs.

På kurset lærer du om de tre primære netværk. NMEA0183 er den ældste netværkstype, som stadig findes i mange lidt ældre både. Det bruges f.eks. til de primære navigationsdata som position, autopilot data, dybde, vind, fart m.m.. NMEA2000 er den moderne udgave med mange flere features. Det bruges til de samme typer af data som NMEA0183, men har højere hastighed og kan sende mange flere datatyper, f.eks. motordata. High-Speed netværk bruges oftest i forbindelse med deling af søkort, radarbilleder, ekkolodsbilleder, etc.

Før i tiden var vindtransduceren forbundet direkte til vindinstrumentet, loggen til fart instrumentet, dybde transduceren til dybde instrumentet osv. I dag er mange instrumenter multifunktionelle og de forskellige transducere deler data over et netværk.

Det er smart fordi mængden af kabler reduceres og det er nemmere at tilkoble nyt udstyr.

Ulempen er, at vind, dybde, fart, muligvis position, osv. forsvinder hvis netværket går ned.

Vi giver dig et overblik over, hvordan de enkelte netværk fungerer og hvilke data der flyder igennem dem.

I kurset lægger vi vægt på praktisk anvendelse med konkrete eksempler, billeder og videoklip. Historier fra det virkelige liv understøtter teorien.

NMEA0183

Det første netværk vi gennemgår, er et af de mest kendte netværk gennem mange år:  NMEA0183.

  • Du får viden om hvordan datastrukturen er opbygget og hvordan kommunikationen foregår.
  • Vi ser hvordan man selv forholdsvis let med et multimeter kan teste, om der kommer data på databussen og hvordan man med en PC kan se de sendte data.
  • Dernæst lærer du hvordan Seatalk fra Raymarine og Fastnet fra B&G fungerer. Vi kommer bl.a. ind på deres krav og begrænsninger.

NMEA2000

I dag er den mest almindelige databus NMEA2000, Seatalk NG eller Simnet. Det er de netværk, som stort set alle moderne plottere og instrumenter er udstyret med.

Du lærer hvordan systemet skal forbindes, hvordan Backbone og Dropkabler fungerer, samt hvordan strøm og termineringer placeres. Vi ser hvordan et NMEA2000 system kan sættes op og hvordan man ser hvilke instrumenter der er forbundet, så de forskellige får de data de har brug for.

Motordata

J1939 er navnet på den databus de fleste større dieselmotorer som Volvo Penta og Yanmar bruger. Den ligner NMEA2000, men bruges kun i motoren. For at få data som omdrejninger, olietryk og temperatur vist på plotter og instrumenter, bruger man et interface mellem motor og NMEA2000 systemet.

Derfor forklarer vi, hvordan de to netværk forbindes.

Highspeed netværk

Highspeed netværk, eller Raynet som Raymarine kalder deres højhastighedsnetværk, bruges til at flytte større datamængder, f.eks. radarbilleder, søkort fra en plotter til en anden, video fra et kamera eller ekkolodsbilleder fra et fiskeekkolod.

Du lærer hvordan enheder tilkobles netværket, samt hvilke data der bruges og om begrænsningerne.

I modsætning til NMEA2000, der er en fælles standard mellem fabrikanter, så er Highspeed netværkene forskellige. Det betyder f.eks., at en radar fra Raymarine ikke kan snakke sammen med en plotter fra Simrad.

Vi ser på de forskellige kabler, som fabrikanterne bruger, og du lærer, at selvom datastikkene ser forskellige ud, så er kablerne faktisk ens og stikkene er afarter af det velkendte RJ45 LAN stik, som man kender fra PC og router hjemme.

Kurset giver en grundig indføring i bådnetværk og starter fra begyndelsen. Niveauet er lagt, så de fleste bådejere kan være med.

Vil du lære hvordan netværket fungerer og kunne afhjælpe de mest gængse problemer selv, så er dette kursus for dig.

Din underviser

Lars Doktor Kristensen

 Jeg er født i Aalborg og opvokset Nordenfjords. Karrieren startede som elektronikmekaniker i flyvevåbenet 1974. I første omgang med Radio og navigations systemer, senere med Radar. I starten af 1980’erne blev jeg lidt tilfældigt ”rodet” ind i et problem med Navigations udstyr fra Shipmate. Det førte til, at jeg fik et jobtilbud og få dage efter var jeg ude af flyvevåbenet for at starte et job i Shipmate’s VHF-kommunikationsafdeling. Efter et par år var jeg 1½ år på skolebænken på Århus Tekniske skole til videreuddannelse som elektroniktekniker. En måned før jeg var færdig landede jeg drømmejobbet i mikrobølgeudviklingsafdelingen på Elektronikcentralen i Hørsholm. 

Med nogle skift undervejs og blandt andet en stilling hos LEICA (AP Navigator) besluttede jeg i 2003 at starte som selvstændig indenfor bådelektronik. Siden da er det blevet til mange hundrede både serviceret, lige fra små lystbåde til store krydstogtskibe. 

 Jeg har igennem en del år holdt foredrag i sejlklubber om el og elektronik. Formålet med disse online foredrag er simpelthen, at flere bådejere får mere viden og ved hvor de skal passe på, når de ændre i elsystemet. En fejl kan have store konsekvenser og være til fare for dem selv og familien og det er der rigtig mange der ikke er klar over.