Dette kursus fokuserer på VHF radio og VHF antenner. VHF radioens overordnede funktion som sikkerhedsudstyr gennemgås. Det inkluderer fx Digital Selectiv Calling (DCS). Kurset forklarer desuden hvordan en VHF radio vedligeholdes, i hvilke farvand den kan bruges, samt hvilke krav der er til VHF på lystbåde.
I antennedelen går kurset i dybden med VHF antenner, antennekabler, 50 ohm vs. 75 ohm og tab i disse. Dette inkluderer også tilhørende stik og hvordan disse monteres på kablet. Her kommer kurset ind på hvordan den rigtige antenne og det rigtige antennekabel vælges, herunder også hvordan kablet tilpasses. Desuden gennemgås tab i antennekabler, lidt teori om standbølgeforhold og rækkevidden for radiobølgerne. Til sidst gives også et eksempel på fejlsøgning af VHF-system med AIS.