Få styr på el og elektronik ombord på din båd:

Vi tilbyder online kurser i el og elektronik ombord

Vælg mellem 9 dybdegående kurser
Kurserne består både af videolektioner og skriftligt materiale
Få svar på dine spørgsmål via mail support
Download et personligt kursusbevis

Gå ikke glip af vores gratis webinar om elsikkerhed ombord

Deltag på vores næste live webinar eller se det lige når det passer dig

Det vil du lære på vores online kurser i elektronik ombord:

I første kursus får vi styr på hvordan elsystemet omkring batterierne ser ud. I de næste kurser ser vi på eltavlen, sikringer, kontakter og lanternestyring. Vi vil se på galvanisk spændingsrække og få en forståelse for hvorfor tæring opstår. Derudover kommer vi ind på netværk, VHF radio, satellit telefon, kommunikation, internet og PC ombord. Til sidst vil vi fokusere på hvad man skal være opmærksom på ved køb af brugt båd og hvordan man selv tester og checker udstyret ombord.

Kurserne er til dig, der gerne vil være bedre til at forstå din båds elektronik, lære at installere udstyr forsvarligt selv, lære selv at servicere dine elsystemer samt spare på udgifter til teknikere ved at lokalisere eller løse opståede problemer selv.

Sikkerhed og forholdsregler omkring elinstallationer og batterier.

Opbygning af eltavlen, forbrug, spændingsfald samt brug af sol energi og vindgeneratorer

Opsætning, vedligehold og servicering af netværk, radio, AIS, antennekabler og tab

Galvanisk spændingsrække og tæring

Udstyr som satellit telefon, Vsat, HF
radio, EPIRB og SART

Kursusoversigt

Vi udbyder i alt 9 kurser af 60-100 minutters varighed med forskellige emner inden for elektronik ombord.

Alle kurser består af en blanding af videolektioner og e-bøger. Derudover vil der være adgang til de slides der bruges under kurset.

Kursusplanen ser ud som følger:

Batterier

Hvilket batteri skal jeg vælge? 

Det er et spørgsmål, som mange bådejere med rette stiller. Der er mange batterityper på markedet i dag. Herunder almindelige syrebatterier, åbne og lukkede, GEL og AGM batterier, samt de relativt nye Li-on batterier.

Batterierne skal løse mange forskellige opgaver, fx thruster, motorstart, levere strøm til navigationsudstyr, lys og radio til en hel sejlads. Ikke alle batterityper egner sig lige godt til alle opgaver. Vælger man det forkerte batteri kan man risikere, at motoren ikke vil starte eller at der ikke er strøm nok til kortplotteren.

I dette kursus lærer du om fordele og ulemper ved de forskellige batterityper og hvor de enkelte typer med fordel kan anvendes.

F.eks. egner et GEL batteri sig godt som forbrugsbatteri. Du lærer om forskellen på typerne og hvilke overvejelser du skal gøre dig før du vælger.

Mange er i tvivl om, hvor mange amperetimer (Ah) man kan trække ud af fx et 100 Ah batteri. Der er også mange som er i tvivl om, hvornår et batteri skal lades og hvor længe det tager at oplade. Alt det får du meget mere at vide om i dette kursus.

Kurset lægger vægt på praktisk anvendelse med konkrete eksempler, billeder og videoklip. Historier fra det virkelige liv understøtter teorien. 

I Danmark har vi en forholdsvis lang periode med koldt og, i sejler henseende, træls vejr. I kurset kommer vi også ind på hvordan du passer bedst mulig på dine batterier ombord, når båden står urørt i lang tid på en kold og blæsende havn. Du får også generelle retningslinjer til hvordan dit batteris levetid forlænges.

Lader

Et andet spørgsmål hos mange bådejere er, om laderen passer til batteribankens størrelse. Det hører selvfølgelig med i kurset om batterier. Et er at bruge strømmen på en optimal måde, men noget andet er at få genopladet så hurtigt og effektivt som muligt. 

Efter kurset ved du hvorfor, at det kan betale sig, at investere i en lader med Bulk, Absorption og Float modes, i stedet for købe den billigste lader på nettet.

Batterier er tæt forbundet med ankerspil og bov thrustere eller bovpropeller. Disse er to af de største elforbrugere ombord. Her handler det om CCA (Cold Cranking Ampere) eller populært sagt hvor meget effekt batteriet kan levere, så bovpropellen giver det specificerede vandtryk. Derudover hvordan styringen egentlig fungerer. 

Dette kursus bygger ovenpå kurset om Elsikkerhed Ombord, som man med fordel kan se først. Niveauet er lagt, så de fleste bådejere kan være med.

Vil du lære hvordan du undgår batteriproblemer under sejlads, så er det helt klart et kursus for dig.

Eltavlen

Hvordan får jeg styr på eltavlen ombord? 

Et af de helt centrale punkter i bådens elforsyning er eltavlen. Herfra styres langt det meste af bådens el og elektronik. På ældre både finder man ofte en “fuglerede” af ledninger på eltavlens bagside og det kan virke som en uoverskueligt opgave at tilslutte nyt udstyr. Det er umuligt at se, hvilken ledning der går til hvilket instrument og hvor mange af ledningerne der faktisk er i brug. En oprydning er tiltrænkt, men hvordan kommer man i gang?

I dette kursus lærer du om eltavlens generelle opbygning, ser eksempler på forskellige typer og får en forklaring på hvordan de fungerer. Vi gennemgår den dybere mening med de mange ledninger og kabler, hvordan kablerne dimensioneres og hvordan de tilsluttes korrekt. Det involverer bl.a. sikringer og hvordan de dimensioneres. Du lærer også om relæstyring af store strømforbrugere.

Det er ikke ligegyldigt, hvilket kabel man vælger til en given opgave. Der er flere faktorer, som man skal holde sig for øje.

Vidste du for eksempel at der skal bruges bløde ledninger, som består af mange tynde tråde og at installationskabler fra huset eller lejligheden ikke er godkendt til brug i både?

Skal nyt el- og elektronikudstyr monteres, er det mest sikre sted, at forbinde det enten direkte i eltavlen eller til eksisterende kabler fra tavlen. Især i nyere både har værfterne trukket kabler til f.eks. kortplotter og instrumenter. Selv om installationen er ny, kan det stadig være et virvar af forskellige ledninger bagved tavlens forplade og mange bådejere er ikke helt trygge ved, at skulle forbinde det nyindkøbte udstyr.

På kurset finder du ud af den dybere mening med de mange ledninger og med lidt forklaring er det ikke længere bare en ”fuglerede” men derimod en meningsfuld samling. Du lærer også hvorfor det ikke er smart at forbinde det nyindkøbte udstyr direkte til batteriet.

Kurset lægger vægt på praktisk anvendelse med konkrete eksempler, billeder og videoklip. Historier fra det virkelige liv understøtter teorien.

I de fleste lystbåde som vi har her i Danmark er eltavlen opbygget nogenlunde på samme måde,  men der er værfter der af forskellige grunde vælger mere avancerede løsninger, så man f.eks. kan slå forskelligt udstyr til og fra flere steder i båden. På kurset ser du eksempler på de systemer, men ofte kræver det specialviden at kunne fejlfinde dem.

Efter kurset:

  • Skulle du gerne være tryg ved selv at åbne ind til de mange ledninger og finde det rette sted at forbinde udstyret, så det både kan slås til og fra i de mest almindelige eltavler.
  • Samtidig får du styr på at sikre udstyret med en passende sikring, så der ikke kan ske ulykker.
  • Du bliver også i stand til at vælge den korrekte kabeltykkelse i forhold til kablets længde og strømforbruget.
  • Målet er at du selv får en rigtig god forståelse af hvordan eltavlen er sat sammen og hvordan du selv forbinder udstyr inde i tavlen så sikkerheden for dig og familien er bedst mulig.

Relæstyring

Hvordan er det nu med de lidt større strømforbrugere og styring af dem? Eltavlens forholdsvis små on/off kontakter kan jo ikke klare den store strøm. Dette klares let med et relæ.

På kurset lærer du hvordan relæet kan styres. Derefter er det kun fantasien der sætter begrænsninger. Autopiloten, fyret, måske køleskabet, bovtruster og ankerspil er styret via relæer. Efter kurset har du selv en rigtig god forståelse for hvordan det egentlig fungerer.

Dette kursus bygger ovenpå kurset om Elsikkerhed Ombord, som man med fordel kan se først. Niveauet er lagt, så de fleste bådejere kan være med.

Vil du blive inspireret til installation af nyt udstyr, ændre i en eksisterende tavle, eller opbygge en helt ny eltavle, så er kurset for dig.

Landstrøm

Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med landstrøm? 

Kan bådens lader og oprindelige 230V installation klare alt det nye udstyr, som vi gerne vil tilslutte?

Før i tiden var der ikke mange både der havde en 230V installation. Man klarede sig med et kabel til landstrøms-laderen. Det har ændret sig. Nu om dage er det ofte sådan, at der bliver monteret varmtvandsbeholder, stik til opladning af laptop og mobil, køkkenudstyr m.m. når ældre både overtages af yngre sejlerfamilier. I samme omgang kan det være en god idé, at give det gamle ladesystem lidt opmærksomhed.

Der er myndighedskrav til 230V installationen ombord på båden og det skal man som bådejer være opmærksom på.

Mange er f.eks. ikke klar over, at der skal være sikkerheds-jord i landstrømskablet eller at der skal bruges mangetrådet blødt kabel. 

I dette kursus lærer du om myndighedskravene til 230V installationen og om hvorfor kravene findes. Det inkluderer krav til kabler, forbindelser i stikkontakter og samledåser og HPFI relæ.  Du lærer hvordan 230V-eltavlen fungerer og hvilke krav der er til den. Vi gennemgår invertere, som du giver 230V under sejlads. Du lærer også hvordan batterierne kan oplades med energi fra solceller og vindgeneratorer.

Mange bådejere har ikke lyst til selv at installere og montere 230V udstyr, men det viser sig ganske ofte, at den stedlige hus-elektriker eller installatør ikke ved hvordan elsystemet i en båd fungerer. De er heller ikke klar over hvilke krav der er, så i mange tilfælde er de ikke meget for at udføre en installation eller ændre på den. Derfor er det en fordel at vide, hvordan 230V systemet er koblet sammen og hvilke krav der er til en installation, uanset om der kun er en lader ombord eller om det er en større installation med varmtvandsbeholder, stikkontakter, el ovn, osv.

Kurset lægger vægt på praktisk anvendelse med konkrete eksempler, billeder og videoklip. Historier fra det virkelige liv understøtter teorien.

Der er flere ting omkring kabelføringen, som man skal være opmærksom på, særligt i vådzoner. Afhængig af hvor landstrømsstikket er placeret, f.eks. i ankerbrønd, på dækket eller i cockpittet, er der forskellige krav til tætheden og i den forbindelse lærer du at kende forskel på de forskellige IP grader.

Hvad betyder det f.eks. at et stik er IP67 eller IP55?

Inverter

Udover at rigtig mange lystbåde i dag er udstyret med 230V landstrøms installation, så man kan få varmt vand, se TV, bruge elkedlen eller espressomaskinen når man er i havn, så er der også flere og flere der ser fordelen i at få installeret en inverter. Inverteren omformer 12V fra batteribanken til 230V i stikkontakterne. Det betyder, at der er 230V ombord også når man er til søs.

Der er flere forhold man skal være opmærksom på omkring inverteren. F.eks. kræver det ofte relativ kraftige 12V kabler fordi strømmen kan blive stor. På kurset lærer du om de forskellige typer invertere og hvad de kræver af installation for at fungere.

Vind- og solenergi

En anden måde at få strøm tilbage på batterierne er med sol- og vindenergi. Det er en energikilde som kan anvendes i tillæg til landstrøm, særligt ved langturssejlads. Derfor hænger sol og vind naturligt sammen med landstrøm. På kurset gennemgår vi mono- og polykrystal solpaneler, vindgeneratorer, placering og opsætning, MPPT regulatorer, samt opbygning af et helt kredsløb med opladning fra både landstrøm og MPPT regulator.

Dette kursus bygger ovenpå kurset om Elsikkerhed Ombord, som man med fordel kan se først. Niveauet er lagt, så de fleste bådejere kan være med.

Vil du vide mere om landstrøm, inverter, sol- og vindenergi, så er kurset for dig.

 

Netværk

Hvordan sætter jeg et netværk op?  

Der bliver mere og mere udstyr ombord, som skal “snakke” sammen, og selv på mindre både kan der være flere netværk. Derfor bliver det også mere og mere vigtigt, at du som bådejer har kendskab til netværket og har overblik over hvordan de er koblet sammen. I det mindste bør du vide, hvordan de sættes op, da der kan opstå problemer som kræver ny konfiguration, også når du er til søs.

På kurset lærer du om de tre primære netværk. NMEA0183 er den ældste netværkstype, som stadig findes i mange lidt ældre både. Det bruges f.eks. til de primære navigationsdata som position, autopilot data, dybde, vind, fart m.m.. NMEA2000 er den moderne udgave med mange flere features. Det bruges til de samme typer af data som NMEA0183, men har højere hastighed og kan sende mange flere datatyper, f.eks. motordata. High-Speed netværk bruges oftest i forbindelse med deling af søkort, radarbilleder, ekkolodsbilleder, etc.

Før i tiden var vindtransduceren forbundet direkte til vindinstrumentet, loggen til fart instrumentet, dybde transduceren til dybde instrumentet osv. I dag er mange instrumenter multifunktionelle og de forskellige transducere deler data over et netværk.

Det er smart fordi mængden af kabler reduceres og det er nemmere at tilkoble nyt udstyr.

Ulempen er, at vind, dybde, fart, muligvis position, osv. forsvinder hvis netværket går ned.

Vi giver dig et overblik over, hvordan de enkelte netværk fungerer og hvilke data der flyder igennem dem.

I kurset lægger vi vægt på praktisk anvendelse med konkrete eksempler, billeder og videoklip. Historier fra det virkelige liv understøtter teorien.

NMEA0183

Det første netværk vi gennemgår, er et af de mest kendte netværk gennem mange år:  NMEA0183.

  • Du får viden om hvordan datastrukturen er opbygget og hvordan kommunikationen foregår.
  • Vi ser hvordan man selv forholdsvis let med et multimeter kan teste, om der kommer data på databussen og hvordan man med en PC kan se de sendte data.
  • Dernæst lærer du hvordan Seatalk fra Raymarine og Fastnet fra B&G fungerer. Vi kommer bl.a. ind på deres krav og begrænsninger.

NMEA2000

I dag er den mest almindelige databus NMEA2000, Seatalk NG eller Simnet. Det er de netværk, som stort set alle moderne plottere og instrumenter er udstyret med.

Du lærer hvordan systemet skal forbindes, hvordan Backbone og Dropkabler fungerer, samt hvordan strøm og termineringer placeres. Vi ser hvordan et NMEA2000 system kan sættes op og hvordan man ser hvilke instrumenter der er forbundet, så de forskellige får de data de har brug for.

Motordata

J1939 er navnet på den databus de fleste større dieselmotorer som Volvo Penta og Yanmar bruger. Den ligner NMEA2000, men bruges kun i motoren. For at få data som omdrejninger, olietryk og temperatur vist på plotter og instrumenter, bruger man et interface mellem motor og NMEA2000 systemet.

Derfor forklarer vi, hvordan de to netværk forbindes.

Highspeed netværk

Highspeed netværk, eller Raynet som Raymarine kalder deres højhastighedsnetværk, bruges til at flytte større datamængder, f.eks. radarbilleder, søkort fra en plotter til en anden, video fra et kamera eller ekkolodsbilleder fra et fiskeekkolod.

Du lærer hvordan enheder tilkobles netværket, samt hvilke data der bruges og om begrænsningerne.

I modsætning til NMEA2000, der er en fælles standard mellem fabrikanter, så er Highspeed netværkene forskellige. Det betyder f.eks., at en radar fra Raymarine ikke kan snakke sammen med en plotter fra Simrad.

Vi ser på de forskellige kabler, som fabrikanterne bruger, og du lærer, at selvom datastikkene ser forskellige ud, så er kablerne faktisk ens og stikkene er afarter af det velkendte RJ45 LAN stik, som man kender fra PC og router hjemme.

Kurset giver en grundig indføring i bådnetværk og starter fra begyndelsen. Niveauet er lagt, så de fleste bådejere kan være med.

Vil du lære hvordan netværket fungerer og kunne afhjælpe de mest gængse problemer selv, så er dette kursus for dig.

Galvanisk Strøm og Jordplan

Hvorfor opstår tæring og hvordan kan jeg forhindre det? 

Galvanisk tæring er berømt og berygtet blandt de fleste bådejere. Mange har hørt historier om problemer, hvor større mængder metal er forsvundet fra bådet. Det kan da også gå relativt hurtigt, hvis der løber en stor galvanisk strøm.

Vi har før set eksempler, hvor nye dele kræver udskiftning efter blot få sæsoner. Heldigvis er det dog de færreste, som oplever virkelig store problemer. Især hvis man som bådejer ved, hvordan problemet opstår og hvad man kan gøre for at afhjælpe det.

Mange ved, at det kan være uhensigtsmæssigt, at bruge f.eks. motoren som elektrisk sikkerhedsjord. Det kan i visse tilfælde føre til galvanisk tæring af motoren. Hvor kan man i stedet finde en god og sikker jordforbindelse på båden?

I dette kursus går vi i dybden med de to emner: galvanisk tæring og jordplan. Det første omhandler galvanisk strøm, den elektrokemiske spændingsrække, tæring og korrosion. Andet emne handler om jordplan, herunder hvornår du skal overveje at installere et og hvordan.

Selv om de to emner kan virke lidt abstrakte for mange, så lægger vi vægt på praktisk anvendelse med eksempler, billeder og videoklip fra den virkelige verden. Historier og erfaringer med tæring og jordplan understøtter teorien.

Galvanisk strøm

Galvanisk strøm, som leder til galvanisk tæring, er enhver bådejers mareridt.

  • Hvorfor opstår det?
  • Kan man måle det?
  • Hvordan forhindres det?

Det er tre spørgsmål, som besvares på kurset.

Vi kommer blandt andet til at se nærmere på, hvordan strøm skabes mellem forskellige metaller i henhold til den elektrokemiske spændingsrække.

Med baggrund i den let forståelig indførsel i teorien, får du en forståelse for, hvorfor nogle metaller tæres og hvorfor andre ikke gør.

God kvalitets tærezink er vigtigt og det skal placeres rigtigt. Du kommer til at lære om anoder og hvorfor det kaldes en “offeranode”. Derudover lærer du om katoder, som vi normalt ikke hører så meget om. Det er faktisk muligt, at måle om der er problemer med galvanisk strøm, hvis man har det rigtige udstyr.

Vi ser på hvorfor en dårlig jordforbindelse fra land kan give tæring og hvordan nabobåden kan være årsag til, at din båd tærer eller bruger dine tærezink hurtigere end forventet.

Jordplan

Det er langt fra alle både, der er udstyret med jordplan og det er også langt fra alle både, som har behov for det.  Af og til kan det dog være en fordel ,at montere et, f.eks. hvis man oplever støj på radioer eller at andet udstyr ikke fungerer optimalt.

Et jordplan er i princippet en kobberplade, som kan skabe jordforbindelse til afledning af fejlstrøm på alle typer både. Før i tiden var det ofte kobberplader, der blev monteret som jordplan men det går ikke godt i spænd med nye glasfiberbåde. Du lærer her hvad du gør i stedet.

I nogle tilfælde er det påkrævet, at der monteres flere jordplader. Det gælder, hvis man har særlige typer udstyr ombord, som skal være afkoblet. Mange af bådens elektriske enheder har et jordingspunkt, hvortil der kan tilsluttes en jordforbindelse. De fleste fabrikanter foreskriver, at jordforbindelsen skal anvendes, for at udstyret fungerer optimalt. Det kan føre til en del jordledninger igennem båden. De skal forbindes korrekt, for at beskytte udstyret.

Kurset giver en letforståelig forklaring af galvanisk tæring og jording.

Vi starter fra begyndelsen og niveauet er lagt, så de fleste bådejere kan være med.

Vil du lære hvordan du beskytter din båd mod galvanisk tæring samt hvordan du sikre dit udstyr med jordforbindelse, så er dette kursus for dig.

 

VHF radio og VHF antenner

Hvorfor er det en god ide at have en VHF radio med ombord? 

VHF radioen er, næst efter redningsvesten og brandslukker, det vigtigste nødudstyr ombord. Mange bådejere vælger den fra af forskellige årsager. Måske tænker de, at en mobiltelefon er fint, eller de tænker, at der aldrig sker en ulykke for dem fordi de sejler kompetent og forsigtigt. I øvrigt er de jo også altid tæt på land.

Ulykker og uheld ombord sker, som mange andre steder, når man mindst venter det. Pludselig er der en utæthed, eller et besætningsmedlem som kommer til skade, falder om eller falder over bord. Hvert år opstår der brande ombord på lystbåde og så er det for alvor kritisk. I de værste tilfælde går der få minutter fra branden opstår til båden synker.

Men, mobiltelefonen kræver en mast i nærheden, for at fungere. Selv når vi bevæger os rundt på land, endda tæt på byer visse steder, er der pludselig dårlig dækning og vi kan ikke komme i kontakt med nogen. 

I alle tilfælde kan det være nødvendigt at kalde hjælp hurtigt. Helikopteren fra SOK rekvireres gennem Lyngby Radio. Mobiltelefoner kan kun ringe til et telefonnummer. Det kunne være 112, men de har intet beredskab til søs, så de kan ikke sende en helikopter afsted direkte. Man kan heller ikke få fat i en anden lystbåd, selvom den måske kun er 500 meter væk, da man ikke har deres telefonnummer.

På en moderne VHF radio er der en rød distress- eller nødknap. Trykker man på den, bliver der automatisk kaldt hjælp til skibe og kyststationer i nærheden. Det er en sikkerhed for dig og alle ombord.

På dette kurset lærer du, hvordan en VHF radio installeres og vedligeholdes. Vi kommer ind på hvordan VHF-radiosystemet fungerer og forbindes. Der er flere ting, som du selv kan teste og kontrollere, så du er sikker på, at radioen fungerer optimalt. Vi ser på antenner og antennekabler, herunder især på fordelene og ulemperne ved de forskellige typer. Din underviser er erfaren og er bl.a. autoriseret til at udføre radiosyn.

Kurset er meget praktisk orienteret med eksempler fra forskellige bådinstallationer. Vi viser f.eks. hvad forskellige længder af antennekabel betyder for sendeeffekten. Video, billeder og historier fra det virkelige liv understøtter teorien.

Vidste du, at et af de mest benyttede kabler har et relativt stort tab? Er din mast f.eks. 18 meter høj, så kan et lavkvalitetskabel betyde, at der kun bliver sendt omkring 8W fra antennen i mastens top ud af radioens 25W sendeeffekt. Du lærer at kende forskel på de mest benyttede kabler, så du kan vælge det bedste kabel til din båd. Prisforskellen mellem kablerne er nemlig ikke ret stor.

VHF radioen kræver en stabil strømforsyning og det er lige så vigtigt som det rigtige antennekabel.

På kurset lærer du hvordan du sikrer den rigtige strømforsyning til VHF radioen. Andre fejlkilder kan også resultere i dårligt signal, f.eks. problemer omkring samlestik, dårlige lodninger m.v., som vi gennemgår med baggrund i underviserens mere end 40 års erfaring med radiokommunikation.

Det kan være relevant at tænke over batteriernes placering, især hvis man skal sejle langt. Alle erhvervsskibe skal have et sæt radio-nødbatterier, der er placeret over vandlinien. Formålet er simpelthen, at kunne kommunikere så længe som muligt, selv efter maskinrummet er oversvømmet. Derfor kommer vi også ind på optimal placering af batterier.

VHF kurset har fokus på sikkerhed og god installation, og du lærer at se tingene fra en lidt anden side, end man gør i mange andre tilfælde.

Hvad er der ved at have redningsveste til alle hvis ingen ved, at I har været nødt til at springe overbord og nu ligger i vandet?

Kursets niveauet er lagt, så de fleste bådejere kan være med. Det er ikke et krav, men det kan være en god ide, at starte med kurset om Batterier og Eltavlen først.

Vil du lære hvordan en VHF-radio installation fungerer, så er dette kursus for dig.

 

MF/HF radio og nødudstyr

Hvad kan en MF/HF radio og hvilket nødudstyr er ellers værd at overveje? 

MF/HF radio

På dette kursus sætter vi fokus på MF/HF eller som den også kaldes SSB radioen og nødudstyr. 

SSB radioen er speciel da den er til langdistance kommunikation. Under gunstige forhold rækker signalet jorden rundt, hvilket er grunden til at mange langturssejlere og jordomsejlere installerer en SSB radio.

SSB radioen kræver et godt jordplan for at antennen fungerer og dermed senderen. Antennen skal være 8-12 meter lang, så de almindelige VHF antenner kan ikke bruges.

I stedet fokuserer vi på hvordan man på en sejlbåd kan etablere en 8-12 meter lang antenne. 

Radioen består af flere dele, herunder en kontrol eller betjeningsenhed, en transceiver og endelig en antennetuner. Vi kommer ind på strømforhold og kabeldimensioner. 

SSB radioen er et yderst nyttigt stykke værktøj der bl.a. kan bruges til at downloade vejrudsigter, der kan sendes simpel email eller tekst meddelelser, samtidig med at man selvfølgelig kan bruge den til almindelig kommunikation.

Nødudstyr

Den anden halvdel af kurset fokuserer på nødudstyr.

En del bådejere tænker at det er fint med en mobiltelefon men glemmer at der skal være en mast i nærheden. Bare få sømil til havs dur telefonen ikke.  

For relativt få penge kan man anskaffe sig en EPIRB der starter med at sende automatisk når den er i vandet. De signaler opfanges via satellit af en jordstation og få minutter efter er hjælpen på vej. Vi ser på hvordan systemet fungerer. 

Derudover ser vi på SART, der giver et bestemt signal på en skibsradar. Er man i redningsflåden med en SART kan hjælpefartøjer let se en. Der findes flere MOB (Mand Over Bord) sendere til både satellit brug og til AIS.

Skulle man falde over bord og har man en AIS MOB i redningsvesten kan skibets besætning se hvor man er. 

På kurset fokuserer vi på funktionen og hvordan de forskellige systemer fungerer.

I nogle tilfælde programmeres enhederne med skibets navn, MMSI og kaldesignal og på andre bliver der udsendt et serienummer. I alle tilfælde kan man blive fundet og det er det vigtigste.

Satellitkommunikation, internet og PC ombord

Bør jeg overveje en PC-baseret løsning og hvad koster det at have internet ombord? 

 

Satellitkommunikation

Der er en del kommunikation via satellit i dag. På kurset lærer du om de systemer der benyttes til havs. Herunder f.eks. Iridium, der både tilbyder telefoni og datakommunikation.

Det seneste er at Iridium systemet er blevet godkendt som nødsystem til erhvervstrafikken. Men det er absolut interessant for lystsejleren der sejler lidt længere ud end de hjemlige farvande. 

En anden mulighed er SAT-Phone hvor det i modsætning til Iridium er Geostationære satellitter der sørger for dækningen. Vi ser på forskellige telefoner til de to systemer. 

Endvidere lærer du om SAT-C, der er specielt beregnet til Email og SMS lignende tekst. Det system indgår også i det internationale GMDSS system. Afhængig af model kan transceiveren forsynes med en distress knap som der bare skal trykkes på for at få hjælp. 

Derudover ser vi på VSat, hvor der er en parabol ombord. Det kan være interessant for nogle, men prisen kan få mange til at tænke sig om to gange. 

Du lærer om Satellit tracking, som relativt mange jordomsejlere og langturssejlere får monteret. Således kan venner og familie hjemme følge båden på dens vej. Vi ser på hvordan systemet fungerer.

 

Internet

Du lærer om internetmulighed om bord. Der er forskellige muligheder herhjemme bl.a. Net1. Der er også mulighed for at række det normale mobilnet på større afstand med specielle antenner.

 

PC

Det sidste emne er PC ombord. Langt de fleste bådejere i Danmark vælger at købe systemer fra Garmin, Raymarine, Simrad, B&G, Furuno eller Lowrance. Men der er en helt anden vej, nemlig PC ombord. 

Vi kigger på muligheden for at købe et søkort program, interface til NMEA2000 fra PC’en og forskellige sensorer som GPS, LOG, LOD, AIS og Radar. Ved at vælge PC-vejen kan man selv skræddersy sit system så det passer perfekt til ens behov. Kurset giver en introduktion til mulighederne. 

Vidste du at erhvervsskibe i de fleste tilfælde benytter en PC og et godkendt søkortsprogram samt godkendte monitorer? De bruger f.eks. ikke Garmin, Raymarine etc. alene af den grund at de ikke er godkendt til Erhverv.

Udover mulighederne med søkort ser vi på kravene til PC. F.eks skal den helst strømforsynes fra bådens 12V system.

Køb af brugt båd og fejlfinding

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på ved køb af brugt båd? 

 

Køb af brugt båd

I de senere år og især efter Covid ramte os har rigtig mange købt båd og mange ældre både har fået nye ejere. 

Hvis du køber hus er der en huseftersyns rapport, el rapport og energi rapport for at sikre at du ikke køber ”katten i sækken”. Køber du en brugt bil f.eks. til kr 50.000 vælger mange at sende den omkring FDM brugtbils eftersyn for at kende status på bilen. Køber du en brugt båd til f.eks. 1 mio kr. er der ingen umiddelbar mulighed for at få den checket. 

Der er firmaer der tilbyder at gennemgå båden, men mange bådkøbere benytter måske venner og bekendte der har sejlet en del år til at tage med ud og se på båden. Alternativt køber de igennem en forhandler. 

I modsætning til en bil er båden ret kompleks. Glasfiber, skrog, osmose, el, motor, har der været vand i båden, varme, køl, og funktionen af alt mulig teknik. Der er mange faldgruber. 

På kurset ser vi på de ting omkring el systemet man rimelig let selv kan checke. Samtidig lærer du lidt om fejlfinding og hvordan det kan gribes an. Men lad det være sagt med det samme, det er ikke altid det letteste lige at finde årsagen til at et system ikke fungerer. 

 

Elcheck

På kurset får du ideer til check af bla. batterier, ladesystem og landstrøm. Endvidere ser vi på bovtruster, ankerspil og autopiloten, der kan checkes mens båden ligger i havnen. Du får ideer til hvordan du selv kan checke om motoren fungerer inden du får en mekaniker til at gennemgå den. 

Der er jo ingen grund til at bruge penge på et check hvis du selv finder ud af at motoren langt fra er som sælgeren oplyser. 

Endelig ser vi på hvordan du kan checke om der er grund til mistanke om galvanisk tæring.

 

Fejlfinding

Den anden halvdel af kurset lærer du hvordan du selv kan checke el systemet og sikre det er okay at forlade havnen, f.eks i forbindelse med foråret og en ny sæson.

Endelig ser vi generelt på hvordan man fejlfinder på elsystemet og du får ideer til hvad du selv kan gøre uden det store ”elcertifikat”.

Som eksempel kan nævnes lanterne pærer, og andre pærer samt f.eks. Raymarine vindtransducer. 

Læs mere om de enkelte kurser og find en oversigt over kursusindholdet her

Kursuspakken

Du får:

9 dybdegående kurser
Videolektioner og skriftligt materiale
Svar på spørgsmål via mail support
Personligt kursusbevis ved endt kursus

Værdi af et kursus

415 Kr

Din investering for hele kursuspakken

2490 Kr

Værdi: 3735 Kr, spar 33%

Tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på siden og bliv opdateret på nye kurser og webinarer samt tilbud og rabatter

Din underviser

Lars Doktor Kristensen

 Jeg er født i Aalborg og opvokset Nordenfjords. Karrieren startede som elektronikmekaniker i flyvevåbenet 1974. I første omgang med Radio og navigations systemer, senere med Radar. I starten af 1980’erne blev jeg lidt tilfældigt ”rodet” ind i et problem med Navigations udstyr fra Shipmate. Det førte til, at jeg fik et jobtilbud og få dage efter var jeg ude af flyvevåbenet for at starte et job i Shipmate’s VHF-kommunikationsafdeling. Efter et par år var jeg 1½ år på skolebænken på Århus Tekniske skole til videreuddannelse som elektroniktekniker. En måned før jeg var færdig landede jeg drømmejobbet i mikrobølgeudviklingsafdelingen på Elektronikcentralen i Hørsholm. 

Med nogle skift undervejs og blandt andet en stilling hos LEICA (AP Navigator) besluttede jeg i 2003 at starte som selvstændig indenfor bådelektronik. Siden da er det blevet til mange hundrede både serviceret, lige fra små lystbåde til store krydstogtskibe. 

 Jeg har igennem en del år holdt foredrag i sejlklubber om el og elektronik. Formålet med disse online foredrag er simpelthen, at flere bådejere får mere viden og ved hvor de skal passe på, når de ændre i elsystemet. En fejl kan have store konsekvenser og være til fare for dem selv og familien og det er der rigtig mange der ikke er klar over. 

Henning

MANGE TAK for et godt webinar, dejligt at høre med instruktører der ved hvad de snakker om👍👍
Som ny bådejer gav det et rigtig god indblik.
Vil helt sikkert anbefale det til andre

Karsten

Mange tak for kurset. Det var simpelt hen forrygende og ramte i hvert fald mit gør-det-selv- niveau. Fantastiske afveksling mellem noget strengt fagligt og relevante eksempler/historier i passende omfang.

Søren

Tak for et meget fint webinar.

Lars

Tak for et rigtig godt intro kursus til el ombord!

Bjarne

Tusind tak for linket med et super godt og lærerigt webinar.

Viden, guides og værktøjer direkte i din indbakke

+ 3 dages mini-kursus i elsikkerhed ombord

Få viden, guides og inspirerende historier om el og elektronik ombord. Få samtidig super skarpe tilbud og vær den første til at høre om nye kurser, webinarer og blogindlæg. Du kan altid afmelde dig igen med blot et enkelt klik.



Kontakt

info@myboatelectronics.com

Find os på sociale medier